Orangeri og fælles faciliteter

Sedumhavens Orangeri – det fælles mødested

Orangeriet - et aktivt og socialt fællesskab

Sedumhavens fælles mødested

Til området hører en fælles bebyggelse, opbygget som orangeri, som er lyst, imødekommende og hyggeligt med grønne planter og forhåbentlig en fornemmelse af feriestemning. Formålet med Orangeriet er at skabe et samlingssted for bebyggelsens beboere, hvor man kan mødes til samvær og afslapning.

Ønsket med Orangeriet er, at man kan lære de øvrige beboere at kende, og skabe gode oplevelser sammen i form af f.eks. fællesspisning, kortspil og hyggeligt samvær. Det kan også være grill på terrassen eller til julehygge.

Orangeriet ligger centralt og midt i bebyggelsen, med udsigt til det grønne område i midten, og er udstyret med et komplet køkken, toilet, borde, stole, udendørs grill, havemøbler og pergola.

Fra udlejers side vil der arrangeres frivillig fællesspisning 1 x ugentligt i det første år, så beboerne kan lære hinanden at kende, og få etableret et fællesskab. Planen er at tilbuddet om fællesspisning vil opstarte i april 2025.

Håbet er at alle beboere vil medvirke til at gøre Orangeriet til et aktivt og levende social samlingspunkt, med en imødekommende og venlig kultur.

Gæsteværelser og værksted

 

Til Sedumhaven hører to gæsteværelser, placeret i kælderplan i Bygning G og H, med udsigt til bebyggelsen.

Gæsteværelserne er for alle Sedumhavens beboere og giver en ekstra mulighed for at have overnattende gæster.

Værelserne er udstyret som et hotelværelse, med eget badeværelse og værelserne er udstyret med seng og skabsplads. Værelserne er endvidere udstyret med dyner og hovedpuder, så man kun selv skal medbringe sengelinned, håndklæder og personlige sager.

Gæsteværelserne vil være mulige at leje for 250 kr. pr. nat.

I Bygning H etableres et mindre værksted med et værkstedsbord, hvor man kan lappe en cykel, lave en juledekoration eller andet mindre håndværk.

Gæsteværelser - placeret i Blok G og H